Sådan giver du adgang til TastSelv Erhverv på skat.dk
Når din bogholder skal indberette moms og/eller lønsumsafgift, samt afstemme og bogføre bevægelserne på din skattekonto, så er det nødvendigt at give adgang til TastSelv Erhverv. Her kan du se, hvordan du gør.
1. Log ind på SKAT TastSelv Erhverv
Gå ind på skat.dk og klik ”Log på” oppe i højre hjørne. En pop-up vil spørge, om du vil logge ind som Borger eller Erhverv. Vælg ”Erhverv”.
2. Log ind med dit MitId
Der fremkommer nu et skærmbillede med en masse ”kasser”. Vælg den, der hedder ”Profil- og kontaktoplysninger” nede i højre hjørne.
3. Vælg så “Rettigheder og adgange til TastSelv”
4. Vælg “Autorisér reviser m.fl.
5. Nu kommer der et skærmbilleder, der ligner dette:
6. Klik på rullemenuen. Herefter fremkommer valgmulighederne.
7. Vælg ”Moms”, hvis du betaler moms (hvis du ikke er momspligtig skal du vælge ”Lønsum”).
Klik på den lille pil til højre for rullemenuen. Herefter kan du skrive i feltet under CVR-/SE-nr. Skriv mit CVR-nummer: 34 03 53 85.
Tryk igen på den lille pil til højre for feltet og så skulle billedet gerne se således ud. Tryk ”Gem”.
8. Tilføj på samme måde også punkterne ”Se skattekonto”og ”Registreringsbevis”.
Hvis du IKKE udbetaler løn via lønsystem til dig selv eller til ansatte, så er du færdig nu.
HVIS du udbetaler løn, så fortsæt her:
Når du udbetaler løn via lønsystem, har din bogholder også brug for adgang til E-indkomst, som er det system, hvor alle skatteoplysninger vedr. lønninger indberettes. De bogførte lønninger i regnskabet skal nemlig afstemmes med oplysningerne i E-indkomst for at sikre, at de er korrekt indberettet og bogført. Samtidig kan der ske systemfejl eller opstå ændringer i lønudbetalingerne, som så skal rettes manuelt inde i E-indkomst.
9. Tilføj også E-indkomst til listen:
10. Gå tilbage ud i hovedmenuen og vælg ”Ansatte”.
11. Klik nu på ”Indberet til E-indkomst eller LetLøn”.
12. Der vil nu åbne et ny vindue med en oversigt, der ser omtrent sådan her ud. Vælg punktet ”Autorisere reviser m.fl. til indberetning”:
13. I det nederste felt ud for ”Indberetning til/forespørgsel på eIndkomst/LetLøn” skrives CVR-nummer 34 03 53 85 og der sættes hak i ”Ønsker at tilmelde”. Tryk herefter ”Godkend”.
Så er du færdig med indstillingen af revisoradgang til Skat Tast Selv Erhverv
Kan du ikke oprette adgangen? Måske er løsningen her:
-
Er din virksomhed tilmeldt som arbejdsgiver? Hvis du har oprettet adgangen og det stadig ikke virker, så kan det være, at det er fordi din virksomhed ikke er oprettet som arbejdsgiver på Virk.dk
En anden mulighed er, at din virksomhed ikke selv er tilmeldt E-indkomst. Det gør du ved at gå tilbage i til skærmbilledet i punkt 12 og vælge “Ændre tilmeldingsoplysninger”.